Chokerende lethedsgrad i afgangsprøven i matematik

Torsdag den 3. maj var årets 9. klasseselever til afgangsprøve i skriftlig matematik. Og aldrig har prøven i opgaver med hjælpemidler (tidligere betegnet problem­løsning) været nemmere end i år.

Alle spørgsmål er ”skåret ud i pap” for eleverne. Af de 25 spørgsmål kan de 23 besvares af en gennemsnitlig elev i 6. klasse, og de sidste to spørgsmål, som ligger uden for 6. klasses pensum, kan besvares af en kvik 6. klasseselev, som er i stand til at foretage et simpelt opslag i en formelsamling.

Ingen af spørgsmålene udfordrer elevens matematiske abstraktionskompetence, og udfordringen i den algebraiske kompetence (bogstavregning) begrænses til at kunne forklare, at i et kvadrat med arealet a er sidelængden kvadratroden af a. Ingen af spørgsmålene udfordrer elevens evne til hverken at tænke selv, at tegne/konstruere noget som helst geometrisk eller at udlede, opstille og arbejde med en funktions­forskrift.

Der er ikke tale om problemløsning, men problemregning, og det er egentlig en hån over for faget overhovedet at betegne afgangsprøven som matematik.

Der er ingen sammenligning mellem sværhedsgraden af afgangsprøven for bare 3-4-5 år siden og lethedsgraden af afgangsprøven i år, for slet ikke at tale om, hvis vi går 10 år tilbage. Det er en falliterklæring for vores skolesystem og en katastrofe for alle de elever, der om få måneder starter på en gymnasial eller anden ungdoms­uddannelse. Lægges afgangsprøvens lethedsgrad til grund, har eleverne et så spinkelt fundament i matematik, at de reelt set vil møde et helt nyt fag på ungdomsuddannelsen, fordi 9 år i Folkeskolen ikke har givet dem færdigheder og kompetencer af betydning i matematik.

Uden at være alt for konspiratorisk anlagt sker denne dramatiske svækkelse af kravene ved afgangsprøven formodentlig af følgende to grunde:

  • en erkendelse af, at Folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler for lærerne siden 2014 har gjort Folkeskolen så meget dårligere, at kravene ved afgangs­prøven må lempes for at undgå et massivt fald i karakter­gennem­snittet (og så kan de politikere og embedsmænd (m/k), der er ansvarlige for reformen – uden smålig skelen til det drastiske fald i sværheds­graden – triumferende erklære reformen for en succes med henvisning til et måske endda forbedret karaktergennemsnit)
  • et forsøg på at udvande sidste trin af gymnasie­reformen gældende fra sommeren 2019, hvor adgangs­kravene til gymnasiet på papiret skærpes. Ved at slække på kravene ved afgangsprøven opnås, at alle kan bestå afgangsprøven med bravour og opfylde adgangskravene, uagtet at færdigheder og kompetencer ikke berettiger til det.

Efter 3 år med en borgerlig regering og en undervisningsminister fra LA synes den faglige deroute i Folkeskolen at fortsætte – grundstenen i det danske uddannelsessystem – i første omgang med store konsekvenser for det faglige indgangsniveau på næste led i uddannelsessystemet og på længere sigt med uoverskuelige samfundsmæssige konsekvenser.

Flemming Sejer, alias ”Matematik-Flemming”
Privatlærer, Topic – Hørsholm
Tidl. Civilingeniør og Folkeskolelærer
Hummeltoftevej 150, 2830 Virum
Mobil: 2126 7195